I samarbejde med Hjerteforeningen, Brancheforening for Hjertestartere, TrygFonden og de præhospitale direktioner, indføres som noget nyt konceptet hjertesikker zone. Begrebet dækker over et afgrænset område, som lever op til de anbefalinger der er til hvilke tiltag, man bør implementere for at øge chancen for, at en person overlever et hjertestop.
Da Bornholms Lufthavn lever op til disse krav, kan vi nu med stolthed kalde os for en hjertesikker zone. Vi håber at det vil øge trygheden for vores besøgende fremadrettet.
Anbefalingerne fra Dansk Råd for Genoplivning er:
- Alle i jeres zone kan få adgang til en hjertestarter og tage den i brug inden for 3 minutter.
- Hjertestarterne, som er placeret i zonen, er registreret på Hjertestarter-Netværket. (Hvis de ikke allerede er registreret, kan de registreres her).
- Hjertestarterne er offentligt tilgængelige. (Dette er kun relevant for zoner uden adgangskontrol)
- Der er minimum én hjertestarter i zonen, som er offentlig tilgængelig hele døgnet rundt.
- Der er en velbeskrevet og systematisk procedure for løbende vedligeholdelse og opsyn af de offentligt tilgængelige hjertestartere. Det anbefales, at hjertestarterne tjekkes mindst én gang om ugen.
- Alle hjertestartere er påsat en kontaktlabel med kontaktoplysninger på fadderen til hjertestarteren, så de kan komme retur til jer efter brug.
- Der kan ringes 1-1-2 og påbegyndes hjertelungeredning umiddelbart efter konstatering af formodet hjertestop.
- Ansatte, frivillige, beboere eller andre med tilknytning til zonen informeres så vidt muligt om muligheden for at melde sig som frivillig hjerteløber.
- Min 20% af de ansatte skal modtage instruktion i hjertelungeredning hvert andet år.
Du kan læse meget mere om de hjertesikre zoner, og hvor du kan finde dem her.