OBS Alle passagerer skal bære fabriksfremstillet eller kirurgisk mundbind fra det øjeblik man træder ind i Bornholms Lufthavn, ombord på flyet, og indtil man forlader lufthavnen igen efter ankomst til destinationen

Hvis du skal hente eller bringe passagerer, skal det ske udenfor lufthavns bygningen. Læs mere om de nye skærpede rejseregler (nyt vindue)

Solsikkesnoren usynligt handicap

Solsikkesnoren for personer med usynligt handicap/diagnoser

Det kan være hektisk at skulle gennem lufthavnen for alle, men har man et usynligt handicap eller en skjult diagnose som f.eks. autisme, demens, angst, ADHD eller lignende, kan udfordringen være ekstra stor. Københavns og Bornholms Lufthavn indfører derfor ”Solsikkesnoren” en grøn nøglesnor med solsikker på.

Formålet med Solsikkesnoren er, at sikre lige rejsevilkår for alle. Snoren sikrer at medarbejderne i lufthavnen genkender, at du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, uden at du behøver fortælle om det eller forklare dig”.

Solsikkesnoren benyttes allerede i flere andre internationale lufthavne og i England er den også udbredt til stormagasiner og større togstationer.

Snoren giver tid, hensyn og tålmodighed.
Solsikkesnoren fortæller Lufthavnens medarbejderne, at du kan have behov for mere tid, tålmodighed eller hensyn på turen gennem lufthavnen. Snoren er for dem, der har usynlige handicap eller diagnoser, og som af forskellige årsager kan have sværere end andre ved at komme gennem lufthavnen. Snoren kan bæres gennem hele turen i lufthavnen eller blot når man skal gennem f.eks. sikkerhedskontrollen, hvis det er den del af turen, der stresser mest.

Bornholms Lufthavn udleverer Solsikkesnoren fra Trafikkontoret og den kan også udleveres ved check in skranken. Beder du om ”Solsikkesnoren” udleveres den uden spørgsmål.


Hvis tid, hensyn og ekstra tålmodighed ikke er nok for dig
Har du har en diagnose eller et handicap, og du har brug for assistance gennem lufthavnen for at gør din rejse nemmere, kan du booke assistance når du køber din flybillet. Uanset om du har udfordringer med mobilitet eller en usynlig handicap/diagnose, har du mulighed for at få assistance. Læs mere under Rejsende med handicap.