Ledig stilling i Bornholms lufthavn

Bornholms Lufthavn søger en teknisk chef

Kunne du tænke dig at arbejde i spændingsfeltet mellem luftfart, teknik og
lovgivning? Så er du måske vores nye tekniske chef.
Som Teknisk chef/Maintenance Manager, får du en central stilling hvor du er med til
at sikre, at lufthavnen er compliant i forhold til forordning 139/2014, og du har
ansvaret for drift og vedligeholdelse af lufthavnens tekniske anlæg, befæstede
arealer og bygningsmasse. Du har samtidig ansvar for lufthavnens wildlife strategi.
Du vil have en bred vifte af samarbejdspartnere udefra og indgå i samarbejder i
luftfarts regi. Du indgår i ledergruppen.
Bornholms Lufthavn har et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø. Du kommer til
at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver, som stiller store krav til din
omstillingsparathed og fleksibilitet.

Dine væsentligste opgaver vil være:
• Ansvar som Teknisk chef/Maintenance Manager i daglig drift – herunder ansvar for management systemer, risikovurderinger og afholdelse af møder med interne og eksterne parter
• Ansvar for drift og vedligehold af lufthavnens bygninger, områder og installationer
• Teknisk ansvarlig for samarbejdet med eksterne parter ift. diverse systemer i lufthavnen
• Projekt- og udbudsansvarlig

Hvem er du som person
Du tager ejerskab for dine opgaver, sætter høje standarder for dit arbejde og tager
det som en selvfølge, at kvaliteten altid er i orden i dine opgaver. Det er naturligt for
dig at kommunikere såvel internt som eksternt, og du har forståelse for balancen
mellem arbejdet på en reguleret arbejdsplads, hvor sikkerhed og drift smelter
sammen.
Du trives i rollen som sparringspartner for medarbejdere og i ledergruppen, og
prioriterer at løse udfordringer up front som den bedste konflikthåndtering. Du er
løsningsorienteret og ser muligheder i stedet for begrænsninger. Indgåede aftaler
overholdes, og troværdighed, ansvarlighed, ærlighed og realisme er et must.
For at lykkes i stillingen skal du derfor have en systematisk tilgang til opgaverne,
håndtere at have mange bolde i luften og kunne agere i en reguleret branche, hvor
sikkerhed er højeste prioritet.

Din profil:
Vi forventer, at du:
• Har en teknisk baggrund
• Har erfaring med luftfart - en fordel, men ikke et krav
• Har erfaring med projekt- og økonomistyring
• Har erfaring med at arbejde med risikoanalyse (eller risikovurdering)
• Har kendskab og flair for IT
• Trives med at arbejde systematisk og kan bevare overblikket
• Arbejder selvstændigt, men samtidig kan skabe frugtbare samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og med eksterne parter
• Har gennemslagskraft
• Trives i et travlt og tværfagligt miljø, og har forståelse for de rammer der gælder for en politisk styret organisation.
• Kan engelsk i skrift og tale

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende
overenskomst mellem gældende organisation og Finansministeriet med mulighed
for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Bornholms Lufthavn – hvem er vi…
Bornholms Lufthavn er en del af Trafik- og Bygge og Boligstyrelsen og beskæftiger ca.
38 personer. Vi arbejder for at skabe en sikker, effektiv og serviceminded lufthavn,
hvor kunden er centrum. Ud over en varieret og udfordrende hverdag, som kræver
høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på løbende kompetenceudvikling samt udvikling
gennem ansvar og indflydelse på egne opgave.
Du vil opleve at blive en del af en arbejdsplads med sociale og faglige arrangementer
på tværs af områder. Du vil få engagerede kollegaer, som tager ansvar, viser omsorg
og hjælper hinanden. Selvom vi har en spændende og til tider udfordrende hverdag,
prioriterer vi at bibeholde et godt arbejdsmiljø, der også rummer plads til fritid og
familieliv.
Bornholms Lufthavn ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det
omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos lufthavnschef Christina Dideriksen på tlf. 20
49 14 69

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik- og Byggestyrelsens elektroniske
ansøgningsportal på www.tbst.dk senest den 1. november 2020. Der kan indgå
test som en del af rekrutteringsprocessen.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 45-46.