Security information
 
 

Regler for væsker i håndbagagen.

EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage. Reglerne gælder for alle flypassagerer, der rejser fra EU-lufthavne. EU's vedtagelse af reglerne skal ses på baggrund af situationen i London den 10. august, hvor britiske myndigheder afslørede planer om at sprænge fly i luften ved hjælp af flydende sprængstof.

plastpose

 

Væsker eller flydende stoffer i håndbagagen skal medbringes i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 ml.

Du må gerne medbringe mere end én beholder med væske, men ikke flere end der kan være i én genlukkelig plastpose på max. 1 liter. Du må kun medbringe én af disse poser.

Har du babymad, medicin eller diætmad på over 100 ml., som du skal bruge under rejsen, eller taxfree væsker (i forseglede poser fra den lufthavn, de er indkøbt og med synlig kvittering i posen), er det tilladt at medbringe disse, men de skal sikkerhedskontrolleres.

Du skal tage alle væsker ud af håndbagagen og placere dem synligt i den anviste plastkasse ved sikkerhedskontrollen, så security personalet kan se dem. Du kan opleve, at væskerne bliver udtaget til supplerende sikkerhedskontrol.

Væsker og væskelignende substanser omfatter geleer, cremer, blandinger af flydende og faste stoffer samt indholdet i beholdere under tryk, f.eks. vand, tandpasta, hårgelé, drikkevarer, suppe, saft, parfume, barberskum, aerosolspray og andre stoffer med lignende konsistens.

 

Læs mere om reglerne på flypassager.dk

 
 
 
Man. 1.5.2017
 
 
Ud:
Hjem:
 

   
 
 
 
 
 
 
Bornholms Lufthavn - Søndre Landevej 2 - DK-3700 Rønne - Tlf.: +45 56 95 26 26 - CVR. nr. 27186386
Copyright © Bornholms Lufthavn 2017 All rights reserved - Webdesign & webmaster: mediaXplore
Gå til forsiden Certifikat