Værdigrundlag
 
 

Kunden i Centrum

Service er fundamentet i Bornholms Lufthavn.

Her arbejder engagerede medarbejdere på at udvikle og fastholde lufthavnen som en moderne virksomhed, der lever op til kundernes krav og forventninger.

Kunde i centrum betyder, at du som medarbejder og leder bør...

  • være professionel og kompetent
  • være fremadrettet og nyskabende
  • være til at stole på - "det vi siger gør vi"
  • være samvittighedsfuld overfor dine kolleger, Bornholms Lufthavn og   lokalsamfundet
  • være med til at sikre, at Bornholms Lufthavn fremstår som en professionel og præsentabel virksomhed

Som leder har du et særligt ansvar for...

  • at gå foran og vise det gode eksempel
  • at krav, forventninger og standarder er klart defineret
  • at medarbejderne har de rette kompetencer


Gensidig respekt

På Bornholms Lufthavn er der gensidig respekt.

Vi har tillid til hinanden - er åbne og troværdige - og opnår derved arbejdsglæde og godt samarbejde.

Gensidig respekt betyder, at du som medarbejder og leder bør...

  • have respekt for det hele menneske og passe på din kollega
  • have en god omgangstone og sige tingene som de er
  • være til at stole på - have indlevelsesevne og være  rummelig - anerkende og respektere andres arbejde

Som leder har du et særligt ansvar for...

  • at være tilgængelig og lyttende - at være social ansvarlig og støtte
    medarbejderen når det er nødvendigt
  • at give konstruktivt kritik - "ikke straffe" - men lære
  • at udtrykke anerkendelse i forhold til den gode indsats



Teamwork

Vi arbejder som en helhed og har alle ansvar for, at den enkelte og Bornholms Lufthavn skaber resultater. Vi involverer os og kommunikerer relevante informationer, ideer og erfaringer rundt i hele virksomheden.

At vi har teamwork betyder, at du som medarbejder og leder bør...

  • samarbejde på tværs, være fleksibel og kende din kollegas forventninger
  • informere og kommunikere - have et defineret arbejdsområde og arbejde mod fælles mål
  • være ansvarlig og loyal i forhold til din arbejdsplads samt hjælpe og stole på dine kolleger
  • arbejde efter en kreativ arbejdsform
  • tage udgangspunkt i fakta

Som leder har du et særligt ansvar for...

  • at uddelegere, vise tillid og være til rådighed
  • at bakke medarbejderne op - at efterspørge fakta og reagere -at informere på en måde så alle forstår

 

 
 
 
Man. 1.5.2017
 
 
Ud:
Hjem:
 

   
 
 
 
 
 
 
Bornholms Lufthavn - Søndre Landevej 2 - DK-3700 Rønne - Tlf.: +45 56 95 26 26 - CVR. nr. 27186386
Copyright © Bornholms Lufthavn 2017 All rights reserved - Webdesign & webmaster: mediaXplore
Gå til forsiden Certifikat